• Over 19.000 produkter

  • Hurtig levering

  • Faglig rådgivning

Indkøbskurv

0,00 kr

Ætsegrunde

Traditionelle ætsegrunde Læs mere
Infoblad Rohrer & Klingner "Etching"

Filtre

Liste Tabel

  • Sortering: Producent Nummer Beskrivelse Form Dimension Info Pris pr. enhed

Ætsegrunde

Ætsegrunde

Traditionelle ætsegrunde er sammensat af harpiks, asfalt, bivoks og andre syrebestandige materialer. Disse findes i fast eller flydende form, hård eller blød form og i transparent eller dækkende form. Ætsegrund opløses i eller fortyndes med fransk- eller mineralsk terpentin.
Transparent ætsegrund fås ved at erstatte asfalt med harpiks. Blødgrund fås ved tilsætning af større eller mindre mængder fedt.

Traditionelle flydende ætsegrunde:

Flydende Ætsegrunde påføres en kold zink- eller kobberplade med en bred og blød hårspensel.
Disse fortyndes med mineralsk- eller fransk terpentin. Da disse ætsegrunde allerede indeholder betydelige mængder af disse opløsningsmidler anbefales det at der arbejdes i rum med rigelig udluftning.

Faste Ætsegrunde

Faste ætsegrunde påføres en opvarmet zink- eller kobberplade og valses jævnt ud over hele pladens overflade.
Transparent ætsegrund til Retouche. Gennem det transparente lag kan der holdes øje med de allerede ætsede linier.
Blødgrund i fastform (Vernis Mou). Anbringes på samme måde som hårdgrund, dog med mindre varme. Når anbragt på pladen kan man enten lægge forskellige teksturer (tarlatan, blade,osv.) på pladen og køre disse emner med det rigtige tryk og den rigtige beskyttelse gennem trykpressen eller også arbejde direkte på pladen i kold eller varm tilstand. (håndaftryk osv.) Store åbne flader forsynes med en akvatinte, hvis de ønskes som pæn gråtone eller sort.
Egenskaber: Mængden af fedtindholdet er bestemmende for hvor let grunden løftes fra pladen. For stort et fedtindhold vil dog ødelægge vedhæftningsevnen og grunden vil hurtigt blive ødelagt under selve ætsningen.

Infoblad Rohrer & Klingner "Etching"