Indkøbskurv

0,00 kr

Oliefarvemedier

Mediums for olie- og alkydfarve Læs mere
Info Oliefarvemedier
Filtrering
  • Sortering: Producent Varenummer Beskrivelse Form Dimension Info Pris pr. enhed

Oliefarvemedier

Oliefarvemediums

Mediums for olie- og alkydfarve er opløsninger af harpikser og/eller olie i et opløsningsmiddel, mest mineralsk terpentin eller terpentinolie (vegatabilsk). De bruges specielt ved 'lag på lag' maleri, hvis de underliggende lag skal spille en rolle i det færdige billede (laserende eller halvdækkende maleri). Som sagt ændrer mediums farvernes konsistens(bearbejdnings evne) og farvelagets karakter.
Farverne er lette at arbejde med, lige efter et medium er tilsat. Dette ændrer sig under malearbejdet, da terpentinen fordamper, hvorved farverne bliver sejere. Nogle mediums fremskynder tørringen, mens andre sinker den. De fleste mediums er tyndtflydende. Der findes også gelmediums, som har ca. samme konsistens som oliefarven. Et medium vil øge farvelagets transparense og glans. Nogle mediums får tilsat et matteringsmiddel (mat mediums). Disse sørger for at farvelagets glans forbliver ca. det samme. Man skal være opmærksom på at der er betydelige forskelle på oliefarvens glans og transparense direkte fra tuben. Det skyldes pigmenternes evne til at omgive sig med linolie.
Den gamle maleregel 'fed på mager' bør overholdes. Reglen går ud på at der, hvor der anbringes flere farvelag ovenpå hinanden, må de nederste lag aldrig indeholde mere olie end de øverste. De som arbejder 'lag på lag', bør i de nederste lag bruge et oliefattig medium.

Mediums kan groft sagt opdeles i tre grupper:
- 1) Magre mediums. Disse er harpiksopløsninger i terpentin. Disse mediums gør oliefarven mere mager og vil nedsætte gennemtørringen en smule. Specielt egnet til de første lag. De anvendte harpikser er generelt sprøde og må derfor ikke bruges i ubegrænsede mængder.
-2) Fede mediums. Opløsninger af maleolie i terpentin. Disse mediums gør farverne federe og øger tørretiden. Da olien efter tørringen former et stærkt og elastiskt lag, er der ingen mængde begrænsninger forbundet ved brug af sådan et medium. Fede mediums er derfor specielt egnet ved lasur, altså i de sidste lag.
-3) Neutrale mediums. Disse er harpiks/olie opløsninger i terpentin. Ofte er harpiks og olie tilstede, kemisk bundet i form af alkydharpiks. Harpiks/olie forholdet er således at farverne hverken bliver federe eller magere ved tilsætning. Disse mediums kan anvendes ubegrænset og i alle lag. Generelt forkortes tørretiden af oliefarverne.


OPSKRIFTER
Mager medium:
- 100 gr. cyclohexanonharpiks
- 290 gr. mineralsk terpentin.
- 10 gr. vegetabilsk terpentin.
Vegetabilsk terpentin kan erstattes af mineralsk. Der er dog chance for at harpiksen bundfalder efter nogle måneder. Terpentinolien har en større opløsningsevne og kan modvirke bundfældningen. Harpiksen opløses bedst i et net ned i terpentinen. Ved direkte tilsætningen vil harpiksen klumpe sammen på bunden og vil være svært at opløse.
Fed medium:
- 100 gr. mager medium.
- 100 gr. standolie.
- 100 gr. mineralsk terpentin.
Retoucherfernis:
- 200 gr. mager medium.
- 100 gr. mineralsk terpentin.

FÅ INSPIRATION OG BLIV KLOG PÅ NYE PRODUKTER - FØLG OS PÅ DE SOCIALE MEDIER