• Over 19.000 produkter

  • Hurtig levering

  • Faglig rådgivning

Indkøbskurv

0,00 kr

Olie

Olie 1. kvalitet er den bedste farve Læs mere

Oliefarve 1. kvalitet

Oliefarve 2. kvalitet

Oliefarve 3. kvalitet

Vandfortyndbar Oliefarve 1. kvalitet

Vandfortyndbar Oliefarve 2. kvalitet

Svinebørster 1. kvalitet

Svinebørster 2. kvalitet

Blandingshårspensler

Mårhårspensler

Oksehårspensler

Maleknive

Papir

Maleplader

Opspændt Hør

Opspændt Bomuld

Medier

Terpentinolier

Gelmedier

Paletknive

Paletkopper

Paletter

Emulsionsmedier

Filtre

Liste Tabel

  • Sortering: Producent Nummer Beskrivelse Form Dimension Info Pris pr. enhed

Olie

Olie 1. kvalitet.

Er den bedste farve fra fabrikanten, som hertil vælger de bedste og normalt dyreste pigmenter, de bedste olier, som rives længe (på en farvemølle) til den såkaldt fineste kvalitet oliefarve.

Ikke vandfortyndbare kunstnerfarver (oliefarve og alkydfarve)

Indtil det 15.århundrede var alle farver for billedkunstnere vandfortyndbar. En undtagelse var en teknik (Encaustik)hvor der maledes med en blanding af smeltet bivoks og pigment, mest anvendt i det tidlige Egypten og ikke eller næsten ikke kendt i Europa. Oliefarve blev indtil det 15. århundrede næsten ikke anvendt af kunstneren. Det var ikke sådan at oliefarven var komplet ukendt. Oliefarve blev allerede dengang brugt til dekorative formål (våbenskjolde, navneskilte). Alle optegnelser tyder dog på at brug af fortyndingsmidler var ukendt. Først i denne tid blev oliefarven udviklet af brødrene van Eyck. En teori siger at den virkelige opfindelse af brøderne van Eyck var; den fortyndende virkning af terpentinolie i oliefarven. For at kunne anbringe oliefarve laserende og i tynde lag, hvor et fortyndingsmiddel er nødvendigt og hvori ringe mængder harpiks og/eller olie er opløst. Sammensætningen af oliefarve er meget enkel, det indeholder næsten udelukkende pigment og bindemiddel. Bindemidlet er en vegetabilsk olie, for det meste linolie, nogle gange valmueolie, safflorolie eller solsikkeolie. Disse olier er oprindelig tyndtflydende og har altså ikke brug for opløsningsmidler, før der kan fremstilles farver af dem. Derved adskiller de sig fra alle andre bindemidler der bruges i kunstnerfarver. Oliefarve er altså den eneste kunstnerfarve som ikke indeholder opløsningsmidler, i hvert fald når det kommer ud af tuben. Under selve malearbejdet tilsættes ofte mineralsk-, vegatabilsk terpentin eller erstatnings produkter for disse.
Oliefarve tørrer ved at oliemolekyler via indviklede kemiske reaktioner kobles til hinanden. Herved ændres olien fra at være en flydende væske i en uopløselig fast masse, hvori pigmentdelene ligger fast forankret. Et oliefarvelag er normalt tørt efter to til tre dage, hvorefter det næste lag kan påføres.

Der er en antal faktorer der har stor indflydelse på tørretiden af oliefarve:

-1. dagslys; den ultraviolette del af dagslyset sørger for, at et oliefarvemaleri i dagslys tørrer hurtigere end i mørke.

-2. temperatur; lave temperaturer bevirker en træg tørring af oliefarve.

-3. pigmenter; oliefarver, der indeholder pigmenter såsom kadmium, kobolt, bly eller mangan, tørrer hurtigere end de øvrige farver. Oliefarver med pigmenter som karmin, kraplak og sodsort vil tørre langsommere.

-4. lagets tykkelse; tynde oliefarvelag tørrer hurtigere end tykke oliefarvelag.

Nogle oliefarvenuancer kan under visse omstændigheder være fjorten dage eller længere om at tørre. Specielt ved "lag på lag" maleriet kan det være yderst irriterende. Under fabrikationen kan, ved at tilsætte disse farver en ringe procentdel sikkativ (tørrestof), tørretiden bringes tættere på de andre nuancer. I langt de fleste tilfælde er bindemidlet i oliefarve linolie. Kun for hvide oliefarver vil en fabrikant gør brug af valmueolie, safflorolie eller solsikkeolie. Han gør det, fordi linoliemolekyler (linolensyre) under tørringen former forbindelser, som har en gul farve; linolien "gulner". En gulning som ved mere mørke nuancer næsten er usynlig, men ved hvide eller meget lyse nuancer kan ses. Forøvrigt finder gulning for det meste sted i mørke og forsvinder igen i dagslyset. De forbindelser som under tørringen formes og er ansvarlige for gulningen, bliver nedbrudt igen i dagslyset og omsat i farveløse forbindelser. 

Alligevel er det for de fleste fabrikanter grund nok til at erstatte linolien med en af de ovennævnte olier i deres hvide oliefarver. Fordelen må så være at de ikke gulner, de har dog alle den bagdel at de efter tørring er meget svagere end linolie. Der kan derfor opstå problemer, hvis en mørkere oliefarve bliver anbragt ovenpå et hvidt oliefarvelag, som kun næsten er tørt. I så fald er chancen meget stort at maleriet efter kort tid vil revne kraftigt. Man kan undgå problemer ved at anvende oliefarver til netop dette formål (Titan- eller Zinkhvidt) revet i linolie eller på alkydbasis.

Diverse egenskaber for hvide oliefarver:

-1. Kremserhvid (basisk blykarbonat) stærkt dækkende, varm hvid og tørrer godt. Meget velegnet til de første lag, giver en stærk, fleksibel film. Rimelig farvekraft, gulner noget i det øverste lag. Sundhedsskadelig ved forkert brug.
Tip: Undgå hudkontakt, brug briller og støvmaske ved afslibning, fedt neglebånd og hænder godt ind.
-2. Zinkhvid (zinkoxyd) halvtransparent, kølig tone. Kan ikke bruges på tykke, endnu ikke gennemtørre lag. Giver en noget hård film og kan ikke bruges pastos. Middel farvekraft.
-3. Titanhvid(titandioxyd) stærkt dækkende, neutral hvid,gulner ikke. Stor farvekraft.
-4. Dækhvid (litopone) stærkt dækkende, kølig tone. Kan kun bruges som grund.
-5. Flakewhite (blanding af bly- og zinkhvid) relativt hurtigt tørrende. ret fleksibelt og holdbart hvidt. Velegnet til almen brug og specielt i farveblanding. Flakewhite har hverken titanhvid-s dækkeevne eller zinkhvid-s kølighed. Farvekraften ses ved at blande en farve (f.eks. blå) af samme mål i de forskellige hvide, som også skal have samme mål.

Oliefarvens tørretid

Oliefarve tørrer ved at optage ilt fra luften (oxydering). Derved får oliefarven mere volumen. Forskelle i tørretiden opstår ved brug af forskellige tørrende olier og forskellige pigmenter: Jordpigmenter tørrer generelt ret hurtigt(i et tyndt lag efter ca 1 døgn håndtør), medens kraplak(alizarin crimson) er ca 1 uge om at tørre. Oliefarve er først gennemtør efter 1 år. Ved tykt malede billeder tager det flere år. Mens man maler skal man derfor altid tænke på at male en 'fed- farve ovenpå en 'mager' farve og ikke omvendt. Herved undgås problemer såsom craquelé. I praksis betyder det at man starter med at male i tynde lag med et magert medium. De sidste lag må være tykkere og indeholde mere olie.

Hvad man skal være opmærksom på for at lave et holdbart maleri:

-1. Bunden skal opfylde betingelserne der stilles mht. mekaniske og termiske (fugt og temperatursvingninger) påvirkninger. Det vil sige at lærreder skal være stærke og dækket med en grunder. Paneler skal ikke kunne beskadiges og må ikke have et glat og sugende grundlag.

-2. Grunderen (Gesso eller Primer) skal være sugende og ikke for glat. Når klare nuancer er påkrævet, er det lettest at anbringe en hvid grund. (Mht. lysets reflektion). Ved grunding på lærred skal grunderen også være fleksibel.

-3. En farve med høj olieabsorberingsevne skal anbringes ovenpå en farve med lav absorberingsevne. Sådanne farver er bl.a: brændt umbra, rå og brændt sienna,phtalocyanider, alizarin, kobolt, quinacridone og lampensort.

-4. Prøv ikke at opløse en halvtør farve på paletten med fransk- eller mineralsk terpentin. Linolien er begyndt at indtørre og giver bagefter ikke et stabilt farvelag.

-5. For meget olie tilsat farven kan være årsag til, at farverne gulner eller rynker. Det mest sikre er at benytte fabrikantens færdige mediums til de forskellige formål.