• Over 19.000 produkter

  • Hurtig levering

  • Faglig rådgivning

Indkøbskurv

0,00 kr

Akrylbindere

Lineærpolymere harpikser Læs mere

Filtre

Liste Tabel

Indlæser produkter

Akrylbindere

Akrylbinder:

Lineærpolymere harpikser er termoplastiske. Dvs. at de bliver blødere og opløses ved opvarmning. Monomerer (kemisk mobile væsker) underkastes en kemisk ændring, der kaldes polymerisering. Harpiksens hårdhed bestemmes af, hvilke kemiske bestanddele der polymeriseres. Herudover ændres viskositeten, blødgøringstemperaturen forhøjes, den bliver mindre sprød og strækstyrken øges. Der findes mange polymeriseringsteknikker der resulterer i forskellige egenskaber.
Akrylpolymerer(Akrylestere) er indbefattet i denne gruppe og udgør bindemidlet i akrylfarverne. Nogle af disse kan blive så bløde (Polyetylakrylat) under arbejdet at de samler snavs. Til gengæld kan de hårde harpikser (Polymetylmetakrylat) danne så sprødt et lag at der kan opstå revner. Ved blanding af disse polymerer(= copolymerer) kan egenskaberne justeres alt efter formålet. Akrylcopolymerer bruges både i opløst- og dispergeret (findelt) form. Den dispergerede form er kendt under navnet 'polymeremulsioner' og mest anvendt i akrylfarver. De opløste polymerer bruges mest i restaureringsarbejdet og de findes i fernisser på basis af terpentin (Mineralsk opløsning af polyisobutylmetakrylat). Polymeremulsioner er små partikler dispergeret i vand. De tørrer (og smelter sammen) ved fordampning af vandet. Akrylemulsioner er for det meste alkaliske og må derfor ikke bruges sammen med 'alkalifølsomme' pigmenter. I ren tilstand er de lavviskose og en af de mest stabile bindere, da der efter tørring ikke sker nogen videre kemisk ændring. Til gengæld er de meget følsomme for ydre påvirkninger i dispergeret stand. Pigmentmængden og selve pigmentets kornstørrelse kan have en forstyrrende virkning på farvens homogenitet og senere filmdannelse.


Et antal andre faktorer må også tages i betragtning:
- Minimumstemperatur for filmdannelse. Hårde akrylemulsioner har normalt en højere minimum filmdannelsesstemperatur end bløde akrylemulsioner.
- Forøgelse af viskositeten med polyakrylat- eller cellulosefortykningsmidler eller stabile fyldstoffer.
- Enhver forstyrrelse i akrylharpikspartiklerne kan få emulsionen til at skille og der skal i så fald bruges afspændingsmidler, filmforbedringsmidler eller andre stabilatorer.
- Disse emulsioner må ikke udsættes for frost. Mange færdige akrylfarver er tilsat antifrostmidler.
- Det kan blive nødvendigt at tilsætte afkalkningsmidler, når der ikke bruges destilleret vand.
- Konserveringsmidler for at undgå mugdannelse.
- Skumdæmpende midler for at fjerne luftbobler.